Data Loading...
Nakskov - Sangen forener 1940
1 Downloads
2.38 MB
Twitter Facebook LinkedIn Copy link
RECOMMEND FLIP-BOOKS
Nakskov - Alsang i Nakskov, 1940
Nakskov - Alsang i Nakskov, 1940 V i om talte forleden, at der i Ø j e - b lik k e t b
Nakskov - Alsang i Nakskov. Stor interesse 1940
l det. M an vil saa senere finde et pas- sende L okale, saa man kan rykke in-j dendørs, naar V
Nakskov - Alsang - Folkesang 1940
Nakskov - Alsang - Folkesang 1940 Alsang — Folkesang. I en Radioudsendelse Lørdag Aften var der en i
Nakskov - Alsang-Aften paa Fredag i Nakskov 1940
Nakskov - Alsang-Aften paa Fredag i Nakskov 1940 Alsang^Aften paa Fredag i Nakskov Det store Stævne
Nakskov - Alsang-Aften i Nakskov paa Fredag 1940
Nakskov - Alsang-Aften i Nakskov paa Fredag 1940 Alsang^Aften paa Fredag i Nakskov Det store Stævne
Nakskov - Telegram til Kongen efter Alsangsaften 1940
Nakskov - Telegram til Kongen efter Alsangsaften 1940 ^NAKSKOV BYRAAD $8
Nakskov - Telegram fra Kongen efter Alsangsaften 1940
W_ TC Kolationering. Ouvert Udleveresaabent. MP Udlev, egenhændigt. FS Eftersendes. PC Modtagelsesbe
Nakskov - Tale af borgm. Marius Nielsen, Alsangsaften 1940
Nakskov - Tale af borgm. Marius Nielsen, Alsangsaften 1940 * * * * * * * * * * *
Nakskov - Til Borgerne i Nakskov Kommune 1944
Nakskov - Til Borgerne i Nakskov Kommune 1944 Page 1 Made with FlippingBook - Online magazine maker
forener
g'V E SAAKALDTE »Alsangsmø-
der«, man i disse Tider arran-
gerer rundt om i Landet, alle Vegne
med overordentlig Tilslutning, er en
gammel Tanke, som nu endelig vin-
der Forstaaelse langt videre ud i
Befolkningen end før. Almindelig
Fællessang har her i Danmark væ-
ret dyrket gennem Menneskealdre
i grundtvigske Kredse og paa Høj-
skolerne, hvor den har været en af
de mest samlende Faktorer; den har
været det, fordi det altid var kriste-
lige, nationale og folkelige Tekster
og Toner, man dyrkede, aldrig Parti-
eller Kampsange, der rejste fjendt-
lige eller hadefulde Stemninger.
Overfor denne smukke Sangkultur
har store Dele af vort Folk imidler-
tid stillet sig køligt eller uforstaa-
ende, mange har endog været kom-
plet uvidende øm dens Eksistens.
EN nu tager man Tanken op vi-
den om. De mørke Skyer, der
for Øjeblikket ruger over Verden og
altsaa ogsaa over os og vort Land,
kaster deres tunge Skygger ind i
Sindene, og alle spejder efter Vær-
dier, der selv i strenge Tider kan
bringe Trøst og Lettelse. En saadan
Værdi er der i den danske Sangs
Sammensmeltning af Poesi og To-
ner; i den kan Sindet ikke alene hvi-
le sig, men ogsaa forlyste sig, ikke
alene hente Forhaabning og Styrke,
men ogsaa Befrielse og Glæde. Det
har mange Mennesker hver for sig
udmærket vidst og udnyttet. Men
Sammensangen har ved Siden af alle
individuelle Værdier yderligere den,
at de mange Deltagere kommer hin-
anden nær paa en Maade som ellers
aldrig. Ingen har smukkere eller rig-
tigere end Bjørnson udtrykt dette.
I sit Digt »Sangen har Lysning« siger han det saaledes: »Sangen for- ener, idet den fortoner Mislyd og Tvivl paa sin straalende Gang; San- gen forener, idet den forsoner kamp- lystne Kræfter i samstemmig Trang«. Det er denne Fællessangens for- enende Virkning, der nu er gaaet op for mange, og det er den, der ligger bag de mange »Alsangsmøder«, der holdes. Man har forstaaet, at Talen om en national og folkelig Samling ikke bliver til Virkelighed paa Grundlag af det politiske alene, at et dybere Fundament maa findes, om virkelig de »kamplystne Kræfter« skal forene sig i »samstemmig Trang« — ikke mindst i den For- { stand, Bjørnson mener det, nemlig »Trangen til Skønhed, til Daad, til det Rene«. * ne Fællessang; det er ogsaa med de henfarne Slægter, fra hvem vi ned- stammer, og hvis Gerninger vi er kaldede til at fortsætte eller rette paa. Derfor siger Bjørnson ogsaa, at »fler end vi aner, ja Aander af Dø- de« vugges i det festlige Kor, som vi alle istemmer. Ingen Steder som i den danske Sang gennem Tiderne erfarer vi om de Glæder og Sorger, vort Folk har oplevet, de Fald og Oprejsninger, vort Land har haft. Og vi bærer lettere en tung Tids Byrder og Bekymringer, naar vi sammen med hinanden synger os inc'. i Bevidstheden om, at vore Forfæd- re gennem tusinde Aar trods Mod- gang og Ulykker har holdt Modet oppe, saa der altid var danske Mænd og Kvinder, der kunde bære »vor gamle Moder ind i Dagen ny«, som det hedder i Hostrups Sang til Ung- dommen. Det er et saadant Mod, der kaldes paa ogsaa nu, og det er et saadant Mod, vi kan synge os til. EN det er ikke alene med hin- anden, vi forenes i denne jæv-