Årsmøder 1933, 1936 og 1937

Årsmøder 1933, 1936 og 1937

Det danske

SØNDAG DEN 18. JUN I 1933

Kl. 8 Morgen hejses Flaget paa Festpladsen. Friluftsmøde KL 3 Etterm.

paa Festpladsen oven for Terrassegade (i daarligt Vejr i »Borgerforeningen« og »Flensborghus« Kl. 3K>).

Mns ik n ummer (Spejderorkestret).

Modet aabnes. (Borgerrepræ sen tan t S. M ii n c li o w.) Fæ llessang: Per er et yndigt Land ..................................... H. E. Krøyer Tale af cand. jur. Tage Jessen, Flensborg. Tale af Læ rer H. Meng, Flensborg. Fællessang: Du danske Mand! af al din M a g t ..................... Carl Nielsen Tale af B edak tø r E. Christiansen, Flensborg. Musiknummer (Spejderorkestret). Fæ llessang: Staa faet, du lille F l o k .......... D. L. Rogert — Joh. Hartmann Tale af Gaardejer P. Lassen, S trukstrup . Fællessang: Du skønne Land med Dal og Bakker fagre .......... H. Rung Musiknu mmer (Spej derork es t r et ). Tale af G aarde jer J. Søgaard, Jarup lund . Fællessang: Vældige Riger rives om Jorden Bulgarsk Nati onaIsang Mødet sluttes. Fæ llessang (Flaget tages ned ): Kongernes Konge . . . . E. Hornemann Musiknummer (Spejderorkestret).

Mel af H. E. Krover. 1

Der er et ynd ig t Land, det s taa r med brede Bøge næ r salten Ø sterstrand ; det bug ter sig i Bakke, Dal, det hedder gamle Danmark,

Det Land endnu er skønt, * th i blaa sig Søen bælter, og Løvet s taa r saa grønt; og ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende bebo de Danskes Øer. Vort Sprog er s tæ rk t og blødt, vor Tro er ren og lu tre t, og Modet er ej dødt. Og gamle Danm ark skal bestaa.

og det er F re ja s Sal. Der sad i fordums Tid de karn iskk læ d te Kæmper, udhvilede fra S trid ; saa drog de frem til F jende rs Mén; nu hvile deres Bene bag Højens Bavtasten .

saa længe Bøgen spe jler sin Top i Bølgen blaa.

0 h 1e n s c h 1æ g e ..

2 Melodi af G. Rygaard.

Der er ingenting , der maner, som et F lag , der g aa r til Top, mens det d rager vore H je r te r og vo rt Sind mod H im len op — og det v a je r under Saling som en flammende Befaling, aa, men ogsaa som en Hvisken om det største, som vi veed: Ikke din og ikke min, men hele Folkets Evighed!

Det h a r vaj et for de Slægter, hvorved vi og vort blev til, over F redens milde Toner, over Kampens vilde Spil. Det v a r forrest, naa r de sej red, det v a r med dem, naa r de fej red, lang t fra H jemmet, H jemmets Fester det var Raabet, n aa r de stred, og det sidste Suk i Bølgen, n aa r det stolte Skib gik n e d ------

Derfor b lo tter vi vo rt Hoved, hver Gang F lag e t g aa r til Top, mens det drager vore H je r te r og vort Sind mod H im len op. Det er vore Drømmes Tolk, det er baade Land og Folk ------- Lad dit hvide Kors forkynde for hver fremmed Havn og Red — om end hele Verden strides —: Jeg er Danmark, jeg er Fred! A x e l J u e 1.

3 Melodi af Carl Nielsen.

Syng ud — og Sorg fra Fo rtid s Nat b li’r Sm il paa hver Glædesdag, vor Himmel sk ifter F a rve bra t, men a ld r ig Fo lkets Flag. Som Danmarks blide Kv inder

Du danske Mand! af al din Magt syng ud om vor gamle Mor! En K ran s af H av og F jo rd blev lag t

om Huset, hvor hun bor: Mod grønne, side S trande gaa r stærke, stride Vande, og over Kornets Guldglans s ta a r V ildngestenen Vagt.

h a r røde-hvide Kinder, saa lyser L ivets F riskhed fra F rihedens dyre Skat.

Vort gamle Land! af al vor Magt vi øger din Rigdoms Ring, g aa r fremad sej gt og uforsagt, om ej i store Spring. Og fu re r Ploven Landet, saa sku re r Kølen Vandet; støt s taa r den danske Sømand paa H ave t sin Viking-Vagt.

H o l g e r D r a c l u n a n n.

Melodi af I). L. Rogert & Joh. Hartmnn. 4

S taa fast, du lille Flok, staa fast i Stormens Brag! A lt knækket er din ranke Mast, du s ling rer under Vindens Kast og Bølgens Slag. Du d river mellem Rev og Skær, og ingen Ankerplads er nær, og in te t ven lig t Morgenskær bebuder Dag.

Staa fast paa oversky llet Dæk med sikker Fod! En tro fas t H aand hinanden ræk! Lad S tads og F ja s kun blæse væk! K as t over Bord din Pengesæk, men ej dit Mod! Husk paa, du er en V ik ing-Æ t, som ej tø r blive ræd og træ t, mens end tilbage er et Bræ t af Skuden god!

Og h a r du ingen Lods om Bord, som Kursen veed, saa grib med egen Haand dit Ror og s ty r paa Stregen re t i Nord, saa er du i det re tte Spor til Havn og Red. Se op, som dine Fædre saa! Imellem Skyer og Taager graa du ser den k lare S tje rne staa, som ej g aa r ned!

C. P 1o u g.

5 Melodi af H. Rung.

Du skønne Land med Dal og Bakker - - ~ fagre, med grønne Enge og med gyldne Agre; med K løfterne, hvor Bækken sig gennem K ra t te t snor, og langs med Vejen Hækken, hvor Fug leskaren bor! — Skønne Land! I din rige Have Mindets Blomst g ro r paa Heltegrave, Mindets Blomst! En Kampens P r is din Dejlighed er vorden; en B e jler kom fra Syd og en fra Norden;

Den anden rak te Haanden jæ vn t og stille og havde ikke mange Ord a t spilde;

dog var der i lians Stemme den gamle kendte K lang, som ingen kan forglemme, der hørte den engang:

det va r Sang fra din Barndoms Dage, Minderøst om din F ry d og Klage, Minderøst!

Thi du er vokset af hans egen Stamme, og du er fostret af den fælles Amme,

og før lian lod dig fare, og før han dig forlod,

den ene kom i Glansen af Rigdom og af Magt og bød dig B rudekransen og Herlighed og P rag t ;

før vilde lian ej spare sit bedste H jerteblod . E j paa Skrøm t fo’r hans Sværd af tunge Slag drøned over Heden, tunge Slag!

Skeden,

fagre Ord ta lte han med Liste, fagre Ord mange H je r te r friste, fagre Ord!

Den fagre Kampens P r is h a r Dansken vundet, og B ruden h a r sin re tte Brudgom fundet;

nu vil han Jao rd drikke a lt med sin L ilje vand, og mellem dem slet ikke er P lads til Tredjemand.

Fø r hun skal rives fra hans Side, end en Dyst tør vel Dansken ride, end en Dyst! E. L e m b c k e .

i

%

i

Melodi: Bulgarsk Nationalsang

Men h a r vi Staal i Arm og i Tanke, Glans i vort Øje, Ryggene ranke, højt, hø jt hæver vi vor Fane, frem gennem Tiden bæ rer vi vort Land. Segner vi end bag Dugen den røde, Vaaren vil blomstre over de Døde, højt, hø jt hæver vi vor Fane, frem gennem Tiden bæ rer vi vort Land.

Vældige R iger rives om Jorden , rovgriske Ørne s tirre mod Norden, Højt, hø jt hæver vi vor Fane, frem gennem Tiden bæ rer vi vo rt Land. Sløves vor V ilje, m ister vi Modet, rinde r os Lavsind træ g t gennem Blodet, ned, ned, tram pe r de vor Fane. Trængsel og Trældom byder de vort Land.

A h r e n t O t t e r s t r øm.

7 Mel. af E. Hornemann.

Kongernes Konge! ene du kan skærme vort elskede Fædreneland! Herre, du ene kan Sejren os forlene, værn om vo rt herlige og ældgamle Dan! Slyng om os alle Enighed s Baand, send fra din Himmel B ege jstringens Følg du i F a re [Aand*, den tapre lille Skare, løft over Hæren din velsignende Haand!

Kæ rlige Fader! ly t til vor Røst, F reden og Friheden smykke vor Kyst! Rigdommen følge med Snækken over Bølge! Marken velsigne du med rigeste Høst! Herrernes Herre! mægtig og stor, naa dig du høre vo rt bedende Kor! Herre, du ene kan Sejren os forlene, værn om vort herlige og ældgamle Nord! A. v. d. R e c k e.

VedAltenmøderne, der begynder Klokken 7,45 præcist, foregå ar Underholdningen i de to Lokaler i nedenstaaende Rækkefølge. Ind imellem holde« korte Taler.

Der bedes ikke at ryge i Salene.

»BORGERFORENINGEN«: Mødeleder: Borgerrepræsentant A u g u s t P e t e r s e n .

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Dilettantforestilling. — Fælles­ sang og Taler. — Sangforedrag af Dansk Korforening. — Fællessang og Taler. — Spejdermusik. — Fællessang og Taler. — Broager Strygeorkester. Fællessang.

»FLENSBORGHUS«: Mødeleder: Journalist J. N. J e n s e n .

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Sangforedrag af Sangforeningen »SonderjyIland«. — Fællessang og Taler. — Spejdermusik. — Fællessang og Taler. — Broager Strygeorkester. — Fællessang og Taler. — Dilettantfore­ stilling. — Fællessang.

Til Aftenmøderne maa Sangbøger medbringes.

Eft e r r e t n i ng e rnø for 3 Aar s iden om den s t o r e Nød blandt Landsmand i Flensborg og i L a n d d i s t r i k t e r n e syd for vor (ir-suse r e s u l t e r e d e dengang i et nært Samarbejde mellem "Danske Kvinders s l e sv ig sk e foren ing«*s Nast ved Afdel ing og "SønderJydsk fo ren ing for Næstved og omegn«,, hv i s formaal var at søge at, l i n d r e , hvor Nøden var s t ø r s t . Heldet - e l ­ l e r Jeg v i l h e l l e r e s i g e : den s t o r e f o r s t a a e i s e i vide Kred­ se a f Befolkningen heromkring a f vore f o r p l i g t e l s e r ove r fo r dem dernede s tod os Di, og vi havde saa l ede s i f o r f j o r den tilade at kunne h ja ipe med : Kr, 1679,39 i rede Penge 191 kg., fødeva re r 3 s t o r e Sakke og 2 Kasser JKlader og fodt øj , medens vi i f j o r , da Nøden dernede var s t a d i g s t igende ,men dog mentes at have naaet Toppunktet , kunde h j a l p e med Kr. 2639,11 i rede Penge

? kg. fødeva r e r og st orøi mangder brugt. Tøj og fodt ø j .

^-Ved det danske Aarsmøde 3yd for—Gransøn i Aar a fno l d - t e s Kamp bløder om Aftenen Søndag den x2. J u n i , der va r s aa - iedes i flens 'oorghus • s t o r e s a l 6-700 Mennesker forsamlede og 1 Borger foren ingen e f t e r s igende 4~? qq . Jeg havde den op le ­ v e l s e sammen min med Hustru og 3 Unge f r a Hastved at va re med ved kødet i f lensbo rg f rus , hvo r fo r j e fe blev anmodet om -som dast » d e r o p p e f r a a t br inge dem en H i l s en , s ige dem et Par Ord. Ords tyre ren meddelte f o r s ai.ili n g e n , at nu v i l d e Inspek­ t ø r k ø l l e r f r a Hast ved -han lagde StarJet E f t e r t r y k paa Ordet KmSTVED- faa Ordet , «og» fø jede nan t i l , »jeg behøver jo ik ­ ke i denne for saml ing at s i g e , hvad v i sky lde r folieene der­ ovre f r a " , som e f t e r en f a l l e s Indskyde l se rejsfee he l e f o r ­ samlingen s i g s t i l l e op. Det var den smukkeste Tak, v i kun­ de faa . Der va r ingen Hurraraab e l l e r s l i g t , men kun den s t i l f a r d i g e H i l sen og Tak derved, at de r e j s t e s i g op. Ef­ t e r at det Par o rd , j eg kunde s i g e , var s a g t , takkede Ord­ s t y r e r e n med følgende ord: "Haar j e 6 her paa forsaml ingens Vegne s i g e r Dem Tak for den H i l s e n , De ha r bragt os , v i l j eg gerne fø j e t i l den Hi l sen f r a os hernede ; 11G de * DEROVRE I HndSTVEDEGHEH, a T fRQHIEH HERHEDE 31AAR ENDNUJ

i Flensborg Søndag den 7. Juni 1936

Kl. 8 Morgen hejses Flaget paa Festpladsen. Kl. 10 Form iddag: Gudstjeneste i Helligaandsk irken . Kl. 2 E fterm iddag : Spejderparade og Udmarche fra Duborg-Skolen.

Friluftsmøde Kl. 3 Efterm. paa Festpladsen oven for Terrassegade (i daarligt Vejr i »Borgerforeningen« og »Flensborghus« Kl. 3 %).

Musiknummer (Spejderorkestret).

Mødet aabnes (cand. ju r . T a g e J e s s e n , Flensborg).

Fæ llessang: Der er et ynd ig t Land.

Tale af Redaktør E. Christiansen, Flensborg.

Fæ llessang : Flensborg.

Dansk Folkekor synger under Ledelse af A d junk t C h r . O 11 o s e n, Sønderborg. a) Oluf R ing: Se, nu s t ig e r Solen. b) Tb. A agaard : Om Strømmen mod dig bruser. c) » » : Genforeningssang. d) Carl Nielsen: F ryd el ig t med Jubelkor. e) » » : Havet omkring Danmark. Tale af B ib lio tekar Fr. Mommsen, Flensborg.

Fæ llessang: Du danske Mand.

Tale af Gaa r dej er P. Grau, Pøl.

Fæ llessang: Fo lkeaander re jse r sig. Dansk Folkekor synger:

a) J . Bartho ldy : Vaj højt, vaj sto lt og frit. b) O. Sveinbjørnsson: O Landets Gud. c) Oluf R ing: Min Fødestavn. d) A. Pau isen : N aa r F jordene blaaner.

Musiknummer (F. D. F.-Orkestret). Modet sluttes. Fællessang (Flaget tages ned): Kongernes Konge.

1 Mel. af G. Rygaard.

Det ha r va j et for de Slægter, hvorved vi og vo rt blev til, over Fredens milde Toner, over Kampens vilde Spil.

Der er ingenting*, der maner, som et Flag, der gaa r til Top, mens det d rager vore H je r te r og vort Sind mod H im len op — og det v a je r under Saling som en flammende Befaling, aa, men ogsaa som en Hvisken om det største, som vi veed: Ikke din og ikke min, men liele Folkets Evighed!

Det var forrest, n a a r de sejred, det var med dem, n a a r de fejred, langt f ra H jemmet, H jemm ets F e s t e r - det var Baabet, n a a r de stred, og det sidste Suk i Bølgen, naar det stolte Skib gik n e d ------

Derfor b lo tte r vi vort Hoved, hver Gang F lage t gaa r til Top, mens det d rager vore H je r te l­ og vort Sind mod Himlen op. Det er vore Drømmes Tolk, det er baade Land og F o l k ------ Lad d it hvide Kors forkynde for hver fremmed Havn og Bed — om end hele Verden strides —: J e g er Danmark, jeg er Fred!

A x e l J u e 1.

2 Melodi af J„ iBartholdy.

Vaj højt, vaj stolt og f r i t vort F lag med Dugen hvid og rød, og vidn, vor Sag er Danm arks Sag! vi vil ej savnes paa den Dag, da Terningen om Liv og* Død skal ru lle i dets Skød! Vift til os kækt og fre jd ig t Mod og Tro, som vak ler ej! V ift S ty rke til vor Arm og Fod og- Sundhed til vor H jerterod ! Vink frem enhver, som følger dig, ad P lig ten s lige Vej!

Og mind os om, a t hvor vi gaar for Folk og Fædreland , os mangen kæ rlig Tanke naar, og m ang t et ædelt H je r te slaar, af samme Følelse i Brand, lms Kvinde som hos Mand! Vaj højt, vort Mærke, fra din Stang i Solskin, Regn og Vind! Flyv ly s tig gennem Skov og Vang, ombrust af glade Stemmers K lang: men væk og- A lvor i vort Sind, v i’ os til Manddom ind!

F L E N S 15 O R G. VED DET DANSKE AARSMØDE 1936. Mel. af Carl Nielsen (Som en rejselysten Flaade).

Den er Barn af gamle Danmark; det forlen er Odelsret, rummer for os dyre P lig ter, der vil svares uden Plet. Vi er dansk til Liv og* S jæ l; S indet ingen Grænsepæl, intet Skel kan skille fra det Land, vi kalder vort, fra det Flag, der lø fter stort ogsaa i det stille.

B land t vor H jem s tavns gam le Stæder ingen skønnes F lensborg lig, som den B akked rage t klæder omkring F jo rden s skønne Vig*. Dansken her fra Oldtids Gry fæsted Bo og øged By , næred rige Kilder.

Her fand t vore døde Ly; S læg ter re jse r sig paa ny, hver Gang Skæbnen skiller.

Vi vil, som den gode Borger, tro fas t tjene F lensborg By, bære Byrder, sprede Sorger, h jæ lpe ind i Tider ny. Men det ske paa lige Fod! E j vi lader Ret fuldgod under Magten tvinge. Altid frem mod bedre Dag! Dybt og stæ rk t i S lesvigs Sag Flensborgs Navn vil klinge.

F l e n s 1) o r g e r.

Melodi af Carl Nielsen. 4

Syng ud — og Sorg fra Fo r tid s Nat b li’r Smil paa liver Glædesdag, vor Himmel sk if te r F a rve brat, men a ld rig Fo lkets F lag . Som Danm arks blide Kv inder b a r rode-hvide K inder, saa lyser L ivets F riskhed fra F rihedens dyre Skat.

Du danske Mand! af al din Magt syng ud om vor gamle Mor! E 11 K rans af Hav og F jo rd blev lag t

om Huset, hvor hun bor: Mod grønne, side S trande g aa r stærke, stride Vande, og over Kornets Guldglans s taa r V ikingestenen Vagt.

Vort gamle Land! af al vor Magt vi oger din Rigdoms Ring, gaa r fremad sejg t og uforsagt, om ej i store Spring. Og fu re r Ploven Landet, saa sku re r Kølen Vandet; støt s ta a r den danske Sømand paa H ave t sin V iking-Vagt.

II o 1 ig e r iDr u c h m a n n.

5 Melodi af C. E. V. Wevse.

Kolkeaander re jse r sig nu i Syd og Norden,

Norden er vor Stammes Navn, ens dens Kamp og Sejer, Søskend tre ti 1 fælles Gavn fælles Grænser e je r; lades haant om Blodets Baand, viger K ra f ten fra vor Haand, Ilden fra vort H jerte! Husk det vel, hver nordisk Mand, glem ej, na ar det gælder: S taa r en BroT paa Af gr unds Rand, saa til F a ld han hælder, han af samme Blod ud randt, og han fik d it Ord i Pan t, glem ham ej i Nøden! Tak din Gud for gode Kaar, F reds og F riheds Ælde! Men husk p a a jh v o r du gaar, Saga k la r t vil melde, om din Da ad og om din Fæ rd

spørge efter Maal og Vej for siu Færd paa Jorden, lede efter Broderlag, Fdsp ringsvæ ld og Udgangsdag, Søsken dk æ r 1igh eden . Nu er Slægtens Sam lingstid, Blodets Baand skal prøves, nu mod T y rann ie ts Id Fo lkefrihed øves; nu hver Folkestamme prud, som fik fælles Maal af Gud, holde venlig sammen! Broderlag er Friheds Skjold, spaa r om va rig Lykke, Kiv og Splid er lede Trold, hvert et Folks V lykke! K iv og Splid gør K ra f ten lam, b r ing e r Skade kun og Skam, knækker Folkestammen.

viste, du var F rihed værd, om du h ja lp din Broder!

O. A r v e d e n .

6 (Mel. af E. Hornema.nn.

Kæ rlige Fader! lyt til vor Røst, F reden og F riheden smykke vor Kyst! Rigdommen følge med Snækken over Bølge! Marken velsigne du med rigeste Høst! H e rrernes Herre! mægtig og stor, naad ig du høre vort bedende Kor! Herre, du ene kan Se jren os forlene, værn om vo r t herlige og ældgamle Nord! A. v. d. R e c k e.

Kongernes Konge! ene du kan skærme vo rt elskede Fædreneland! Herre, du ene kan Se jren os forlene, væ rn om vort herlige og ældgamle Dan! Slyng om os alle Enighed,s Baand, send fra din Himmel Bege jstringens Følg* du i F a re [Aand. den tap re lille Skare, løft over Hæ ren din velsignende Haand!

ved Altenmøderne der begynder Klokken 7.45 præcist. foregaar Underholdningen i de to Lokaler i nedenstaaende Rækkefølge.

Der bedes ikke at ryge i Salene.

»B O R G E R F O R E N I N G E N«: Mødeleder: Hr. iS. Mti n c h o w.

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Musik af F. D. F., Sønderborg. — Fællessang og Taler. — Korsang. — Fællessang og Taler. — Dilettantfore­ stilling. — Fællessang og Taler. — Afslutning.

»F L E N S B OR G H U S«: Mødeleder: Hr. J. N. J e n s e n .

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Dilettantforestilling. — Fælles­ sang og Taler. — Musik af Aabenraa-Spejderne. — Fællessang og Taler. _ Korsang. — Fællessang og Taler. — Afslutning.

Til At'ten 111 øderne maa Sangbøgerne medbringes.

FLENSBORS AVIS

DET DANSKE

i M e n s h o r i ) Søndag den 6. Juni 1937

Kl. 8 Morgen hejses Flaget paa Festpladsen. Kl. 10 Form iddag : Gudstjeneste i Helligaandsk irken . Kl. 2 E fterm iddag : Spejderparade og Fdmarehe fra Duborg-Skolen.

Friluftsmøde KL 3 Efterm. paa Festpladsen oven for Terrassegade (i daarligt Vej:- i »Borgerforeningen« og »Flensborghus« KL 3j >).

Musiknummer (Spejderorkestret).

Mødet aabnes (cand. ju r . T a g e J e s s e n , Flensborg)

Fæ llessang: Der er et ynd ig t Land.

Tale af Landsb ib lio tekar Jakob Petersen, Aabenraa.

Fæ llessang: Vort Modersmaal er dejligt.

Tale af Lagrer Roegh Andersen, Flensborg.

Fællossanj:- 1 i fik ej uh ••er Title. m •, rL\yk.

Tale af Redaktør E. Christiansen, Flensborg.

Fæ llessang: Høje Nord, F r ihed s H jem . Musiknummer (F.D.F.-Orkestret). ----- Mødet sluttes. ----- Fællessang (Flaget tages ned): Kongernes Konge.

Mel. af G. R y g a a r d.

Det h a r vaj et for de Slægter, hvorved v i og vo rt blev til, over F redens milde Toner, over Kampens vilde Spil.

Der er ingen ting , der maner, som et F lag , der g aa r t il Top, mens det d rager vore H je r te l­ og vort S ind mod Himlen op — og det v a je r under Saling som en flammende Befaling, aa, men ogsaa som en Hvisken om det største, som vi veed: Ikke din og ikke min, _____ men hele Fo lkets Evighed!

Det v a r forrest, n a a r de sejred, det var med dem, n a a r de fej red, lang t fra H jemmet, H jemmets Festei— det va r Raabet, n aa r de stred, og det sidste Suk i Bølgen, n a a r det stolte Skib gik n e d ------

Derfor b lo tter vi vo rt Hoved, hver Gang F lag e t g aa r til Top, mens det d rage r vore H je r te r og vort S ind mod H im len op. Det er vore Drømmes Tolk, det er baade Land og F o l k ------- Lad d it hvide Kors forkynde for hver fremmed Havn og Red — om end hele Verden strides —: J e g er Danmark, jeg er Fred!

Ax e l J u e 1.

2 Melodi af J. Ba r t h o 1d y.

Vaj højt, vaj stolt og f r i t vo rt Flag* med Dugen livid og rød, og- vidn, vor Sag er Danm arks Sag! vi vil ej savnes paa den Dag, da Terningen om Liv og Død skal rulle i dets Skød! Vift til os kækt og fre jd ig t Mod og Tro, som vak ler ej 1 V ift S tyrke til vor A rm og Fod og Sundhed t il vor H jerterod! V ink frem enhver, som følger dig, ad P lig ten s lige Vej!

Og mind os om, a t hvor vi gaa r for Folk og Fædreland, os mangen kæ rlig Tanke naar, og mangt et ædelt H je r te slaar, af samme Følelse i Brand, hos Kvinde som hos Mand! Vaj højt, vort Mærke, fra din S tang i Solskin, Regn og Vind! F lyv lys tig gennem Skov og Vang. ombrust a f glade Stemmers K lang: men væk og Alvor i vort Sind, vi’ os til Manddom ind! C. P 1o u g.

dejlig ung Ridder. 3 Dansk Folkemelodi: En Vort Modersrnaal er dejlig t, det h a r saa mild en K lang ; hvormed skal jeg ligne det og p rise det i Sangf E n liøjbaaren Jom fru , en ædel Kongebrud, og hun er saa ung og saa ynd ig ser hun ud! Hun lægger os paa Læben hv e r t godt og k ra f t ig t Ord til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor; er H je r te t tran g t af Sorgen, og svulmer det af Lyst, hun skænker os Tonen, som lette kan vo rt Bryst. Og om i Øst og Vest vi h a r sværmet og søgt de svundne T iders Visdom, de fje rne Landes Kløgt, hun lokker og hun drager, vi følge hendes Bud; for hun og saa ung, og saa ynd ig ser hun ud. De Fremmede, de tænk te a t volde hende Sorg; de bød hende Trældom i hendes egen Borg; men ju s t som de mente, hun v a r i Baand og Bast, da lo hun saa h jerte lig , a t alle Lænker brast. Og alle de Skjalde, hun skænked Ordets Magt, de blev om hendes Sæde en s tæ rk og tro fas t Vagt; hver Sang, som Fo lke t kender og ly t te r til med Lyst, den blev en R ing i B ryn jen , som dækker hendes Bryst.

Hver k ra f t ig Skæmt, der lokker om Læben frem et Smil, den blev i hendes Kogger en hvas og v inge t P il; hve rt Ord, der kom fra H je r te t , og som t i l H je r te t naar, det blev en Sten i Muren, der hegner hendes Gaard. Og Aarene ru lle og skiftes om paa Jo rd , og vore Navne glemmes som Sne, der fa ld t i F jo r , Og Slægt e fter Slægt segner hen paa Nornens Bud; men hun er saa ung, og saa ynd ig ser hun ud! E. L e m b c k e. 4 Melodi af O. Lindblad.

Vi høre, hvor det ka lder os frem, vo rt gamle, sunkne Fædrenehjem , der tapp e r t bød A a rtu s inde r Trods, men h a r nu hele sit Haab sa t til os. Vi skal rense det for Støv, vogte tro, hvad som duT, vi skal slynge Vaarens Løv om dets ve jrs lagne Mur. — Danmark, uden Læ af B jerge, vi vil dig s ty rke og værge. En ensom V and ring ej s taa r os an, vi flokkes fluks, hvor mødes vi kan; vort Mod til F a rten da b liver frit, og det g aa r frem, n aa r vi kønt holde Ja , da trave vi med Sang [Trit. over Sten, over Stok, Vejen b liver a ld r ig lang fo r den s lu t te d e F lok . S lu t da sammen! K o rt er Glæden, sn a r t skal vi spred t ud i Kæden. Ja , s n a r t det sker, a t vi skal af Sted, og alle Vaaben maa vi h a ’ med; de slibes a lt og skærpes saa smaat, og vi vil lære a t føre dem godt;

Vi fik ej under Tidernes T ryk et bø jet Mod, en ludende Ryg, vor Kamp, vo rt Kald, hvad bære vi kan, end ligger gemt under Synskredsens End vor Røst er uden Magt [Rand. og vor Daad uden Hjem , og om os er a lting sagt med de Ord: vi v il frem! Fremad e fter Livets K ranse! Tid h a r vi ej til a t standse. Vi veed, der end maa fares i Mag, vi gaa som mod en gryende Dag, men fam le ej i Mulmet omkring og skal ej hil des i Taagernes Ring. .* _____ H a r vi lang t endnu til Havn, der er V ind i vo rt Sejl, der er Lysn ing for vor Stavn, a t vi ej løbe fejl. T røstig fremad! tænd t er Fy re t, Vej kender han, som h a r S tyret. Kun Fod for Fod vi se, hvor vi gaa, men veed dog godt, hvorhen vi skal naa: t i l dybt i Barm a t h a ’ vo rt Kompas og ej blot finde, men fylde vor Plads. Ja , vor Gang maa blive fast — vi er F r ib aa rn e s Æ t — og vor H igen maa faa H as t og vor Fod blive let, Ø jet opladt, Haanden øvet, Tanken paa F lu g t over Støvet. Høje Nord, F riheds Hjem! ej for Mørket til a t true, men for Solen t il a t lue og for Liv ti! a t gro frem. Lad det bryde! lad det gære! stem ej Strømmen! ta a l dens Brag, den vil bære — ikke den, der dvalebinder, — den, der tænder Glød paa K inder, først gør fr i og saa gør fro. Kald dit Kor fra Skovens Sale! lær i Sky det V inger slaa! læ r det dale dybest ned i Bondevraa! Grøde til en Sommerdag. Høje Nord, Sangens Bo!

^

lære re t a t gøre lyst, hvor vi sæ tte vor Fod, og igennem Livets Dyst bære Ungdommens Mod; Dagens Møje, Kampens Lue a ld rig i os skal det kue!

C. H o s t r u p.

Melodi af Joseph Glæser.

Høje Nord, H aabets Borg! hvor det op i Mulmet vælder, hvor u træ tte l ig det melder V aarfryd efter V in tersorg . Nyn det ind i Drenge kække, saa de ler ad Jæ t te r s Larm! lad det lægge Lys i Tanken, S taa l i Arm! Høje Nord, Kæmpehal! Det er Tid, a t K ra f ten kendes, det er Tid, a t Sener spændes, Tid til Stigen eller Fald. Kald paa Heltene, der blunde! Saml i eet de skilte Raad! Og i Munde læg os Ordet, som er Daad!

C. H o s t r u p.

■Mel. af E. Hornemann.

Kongernes Konge! ene dn kan skærme vo rt elskede Fædreneland! Herre, dn ene kan Sejren os forlene, værn om vo rt herlige og ældgamle Dan! Slyng om os al le Enigheds Baand, send fra din Himmel B ege jstringens Følg du i F a re [Aand. den tap re lille Skare, løft over Hæren din velsignende Haand!

Kæ rlige Fader! ly t lil vor Rost, Freden og F riheden smykke vor Kyst! Rigdommen følge med Snækken over Bølge! Marken velsigne du med rigeste Høsti H e rre rnes Herre! mægtig og stor, naad ig du høre vort bedende Kor Herre, du ene kan Se jren os forlene, værn om vo rt herlige og ældgamle Nord! A. v. d. R e c k e.

111 ■t • 111111111111111111111111111111 • 11«11 • 1111 ■1111111111111111111111111111111111111111111111 i i 111 a111111111111111 ( l ai 111 ( 111111 • i , 111111111 f , 1 1 1 1 1 1 1 , , i «, 11, n u i i i m u n t m i m i m m t H i i i m i i i i i i m i i i i i i i m i i i t i i i i i m i i r

Ved Aftenmøderne, der begynder Klokken 7,45 præcist, fo regaa r Underholdningen i de to Lokaler i nedenstaaende Rækkefølge.

Der bedes ikke at ryge i Salene.

» B O R G E R F O R E N I N G E N « : Mødeleder: Hr. A u g. P e t e r s e n .

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Musik af F.D.F., Sønder­ borg. — Fællessang og Taler. — Folkedans. — Fællessang og Taler. — Sangforeningen Sønderjylland. — Fællessang og Taler. Son- derjydske SpUlemænd.— Fællessang og Taler. — Afslutning.

»F L E N S B O R G H U S« Mødeleder: Hr. J . N. J e n sø n

Fællessang. — Der bydes Velkommen. — Sønder jydske Spillemænd. — Fællessang og Taler. — Musik af Aabenraa-Spejderne. — Fælles­ sang og Taler. — Dansk Korforening. — Fællessang og Taler. — Folkedans. — Fællessang og Taler. — Afslutning.

Til Aften moderne maa Sangbøgerne medbringes.

♦

|FLENSBORG AVIS|